Hold fast i glæden - Gode råd mod vinterdepression
Hold fast i glæden – Gode råd mod vinterdepression
21. januar 2018
Behandling af depression - Når gode råd ikke virker, og hvorfor vi ikke selv kan se, hvad vi ikke ved
Terapi og depression – Når gode råd ikke virker, og hvorfor vi ikke selv kan se, hvad vi ikke ved
4. februar 2018
Vis alle

Depression – hvorfor bliver man deprimeret

Depression - hvorfor bliver man deprimeret

Billede af Finn Skouenborg (http://finnskouenborg.wixsite.com/fotos)

Depression – hvorfor er vi så mange der blir ramt i danmark? Depression opstår i et komplekst samspil mellem vores biologi, vores opvækstvilkår og vores nutidige livsomstændigheder i en moderne og stressende verden.  PsykologBloggen i dag handler om, hvordan uforløste følelser kan spille en af de afgørende roller i udviklingen af depression.

Uforløste følelser

Flere og flere rammes af en depresion i disse år. Sammen med stress og angst har det epidemisk karakter. Et af dybdepsykologiens bud på hvorfor det sker netop nu, er ar det er individets (ubevidste) modsvar på, at det er noget i vores måde at leve på i dag, som er sygt. Den måde vi har indrettet os i samfundet, stemmer dårligt overens med det, vi har brug for som mennesker.

Når vi rammes af depression, er det altopslugende. Det er en dybt fortvivlende tilstand. Selvom det måske kan lyde absurd, kan depressionen ses som et sundhedstegn. Depressionen er det sunde svar på at noget usundt har fundet sted – alt for længe.

Depressionen er din inderste stemmes opråb mod det du oplever, og de følelser det vækker i dig. Depressionen er tegn på, at der er uforløste følelser på spil hos dig, som har brug for din opmærksomhed. Ofte er det blandende og stærke følelser, og hvad der er i front er forskelligt for os hver især. Her er nogle af de mest almindelige.

Når vrede fører til depression

Depression kan være et udtryk for uforløst vrede. De fleste af os lærer i større eller mindre grad at pakke vores vrede væk op gennem opvæksten. Vrede er sjældent en accepteret følelse. I stedet for at bruge vores vrede konstruktivt til fx at sætte grænser, lærer vi at ignorere og neglichere den følelse hos os selv. Det skaber grobund for en grænseløs kultur, hvor vi går langt mere på kompromis med os selv, end vi har lyst til og godt af.

I stedet for at mærke vores vrede i forhold til andre fx i en konflikt, på arbejdspladsen når vi igen må arbejde over eller arbejde hurtigere, eller når andre går over vores grænser, har vi lært at pakke vreden væk. Vi bruger energien på at forstå eller retfærdiggøre den andens handlinger, og vi lader den andens behov eller følelser få forrang i forhold til vores egne.

Selvkritik – vrede vendt indad

Mange af os vender tilmed vreden indad og bliver selvbebrejdende eller selvkritiske. Sagt på en anden måde: når vi bliver sure på andre, går der en mekanisme i gang i os, som vender vreden mod os selv.  I stedet for at bruge vores vrede konstruktivt til fx at sætte grænser, bliver det til et destruktivt og saboterende selvangreb. Vi siger til os selv, at det også er for dårligt, at vi ikke arbejder hurtigere eller længere og presser vores egne grænser mere end vi kan holde til. Hvis selvkritikken står på som en konstant regn af bebrejdelser og måske tilmed er så indgroet, at det sker helt uden vores viden eller opmærksomhed, så bliver vi deprimerede.

Smerten bag vreden

Depressionen kan også være udtryk for uforløst sorg. Ofte er det på spil i relationer, hvor der har været mange blandende følelser. Nogle af de mest komplicerede sorgreaktioner, er dem vi oplever i forhold til vores aller næreste: vores egne forældre, partnere og børn. De forhold er altid præget af både gode varme følelser, og mere negative og smertefulde følelser.

Tit er vrede den første følelse, vi kommer i kontakt med, når vi åbner op til vores eget indre, men bag den ligger der ofte sorg og længsel efter samhørrighed. Der er en længsel efter nærhed – efter at blive taget alvorligt, som den man er, uden at blive lavet om på. Og en dyb sorg over det, når det ikke er tilfældet. Når vi ikke bliver mødt og set som dem vi er, skaber det en mur af håbløshed, magtesløshed og tomhed inden i os. Og bag den mur forskanser vi os. Det bliver vores depressive fængsel, som vi ikke kan finde vej ud af. Ingen af os går gennem livet uden smerte, men de sten vi får begravet smerten under, har så forskellig en form og tyngde.

Depressionen som et nødråd

Depressionen er dit indres nødråd ifht at begynde at tage dig selv alvorligt, markere dine grænser og stå ved dig selv. Det er dit tegn på, at det er på høje tid til at begynde at lytte til dig selv på en ny måde, men en større respekt og selvomsorg.

Dit inderste vil ikke være med længere. Det gør oprør. Du må stoppe med at overhøre og neglichere dig. Nu skal der noget andet til. Dine følelserne er ikke fjenden, men det vi lærer at gøre med dem risikerer at sabotere det for os hver i sær. Lær at brug følelserne som kompas og stol på dig selv. Stå på din side. Det skal nok gå!

Vil du vide mere

Jeg arbejder ud fra nyere forskningsbaseret psykodynamisk teori. Særligt er jeg inspireret af Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP). Læs fx:

  • Frederikson, Jon: Co-creating Change
  • Della Selva, Patricia: Intensiv Dynamisk Korttidsterapi

Du kan også læse mere om depression og vinterdepression i mine indlæg på Dansk Psykolog Forenings nye netportal www.altompsykologi.dk eller i de sidste ugers indlæg på PsykologBloggen

Kærlig Hilsen

Tenna

Kontakt mig her

Vil du følge med i løbet af ugen, når jeg linker til artikler om psykolog og det at være menneske? Eller bare være sikker på du ikke går glip af ugens blogindlæg, så følg Psykolog Tenna Malmos på Facebook. Du kan enten like siden eller bare følge den anonymt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *