Dit nummer i søskenderækken afgør din rolle på jobbet

Dit nummer i søskendeflokken påvirker din personlighed
Dit nummer i søskendeflokken påvirker din personlighed
6. maj 2018
Hvem er mors favorit?
3. juni 2018
Vis alle

Dit nummer i søskenderækken afgør din rolle på jobbet

Dit nummer i søskenderækken afgør din rolle på jobbet

Dit nummer i søskendeflokken afgør din rolle på jobbet - Billede af Finn Skouenborg, http://finnskouenborg.wixsite.com/fotos

Dit nummer i søskenderækken afgør din rolle på jobbet. Eller mere præcist: den rolle, du har haft som barn i din familie, ligner den rolle du som voksen får i dit arbejdsliv. Læs om hvordan den ældste ofte ender som den formelle eller uformelle leder, den mellemste som holdspilleren og konfliktmægleren og den yngste som den mere afslappede, risikovillige charmør. Måske kan du genkende dig selv og dine søskende.

 

Søskendepsykologi og arbejdsmarkedet

Behovet for at blive set, anerkendt og elsket som dem vi er, er fundamentalt for os som mennesker. Den måde vi mødes af vores vigtigste voksne – især vores forældre, har betydning for, hvordan vi møder os selv og andre senere i livet. Men også vores søskenderelationer spiller en afgørende rolle for vores personlighedsudvikling og senere karaktertræk.

LÆS OGSÅ: Dit nummer i søskendeflokken påvirker din personlighed

Vores familiedynamik hænger ved i voksenlivet, også selvom vi ikke umiddelbart tænker over det. Det som blev udspillet i barndommen i familien, udspiller sig siden hen i andre gruppekonstallationer, og bliver i særdeleshed tydeligt i vores arbejdsliv – i vores forhold til vores kollegaer og chefer.

Sådan lidt sat på spidsen, så kan det være værd for dig at se på, hvilket forhold du har med din kollegaer. Ser du dem som en støtte og ligemænd, eller er de til belastning og dine konkurrenter? Og hvordan var det med dine søskende i din barndom? Hvordan betragter dine kollegaer dig – hvilken rolle har du i jeres arbejdsfællesskab?

Og hvordan er det med din chef. Hvilke forhold har du til ham eller hende? Mon du kan se paralleller mellem den måde du møder din chef og dit forhold til dine forældre?

PsykologBloggen i dag handler om hvordan dit nummer i søskenderækken afgør din rolle på jobbet.

Hvad er dit nummer i søskendeflokken?

 

Dit nummer i søskenderækken afgør din rolle på jobbet

Selvfølgelig er det sådan at hver familie unik, og det mønster der er i hver enkel, er helt sit eget. Når jeg her kommer med et oprids, så er det naturligvis en grov forenkling. Det er det gennerelle billede, sådan som det ofte ser ud – sådan helt stereotypt. Dit specifikke udtryk, som kommer af din specifikke historie, kan så ligge mere eller mindre tæt på det generelle billede. Læs med og find ud af, om du kan genkende dig selv og dine søskende.

 

Den ældste – Formel eller uformel leder

Den ældste ender ofte med at være bedre uddannet end sine mindre søskende. Forskningen peger på at søskendes IQ falder med 1,5% point pr barn. Er du en typisk storesøskende, får du ofte rollen, som den der går foran, enten som formel eller uformel leder. Der er fx mange storesøskende blandt ledere eller politikere. Du føler du dig ansvarlig ifht om dine kollegaer har det godt og trives. Mange storesøskende får også rollen som den omsorgsfulde eller strenge (afhængigt af hvad man nu har med sig) reservemor eller far.

Hvis du har en chef, vil forholdet til din chef ligne forholdet til dine forældre. Mange storesøskende har oplevet at måtte rivalisere med søskende om deres forældres opmærksomhed – og fået den gennem deres præstationer. Har det været tilfældet for dig, vil det også påvirke dit forhold til din chef. Du vil have fokus på at gøre dit arbejde godt (helst bedre end dine kollegaer). For mange storesøskende gælder det, at de ofte er deres chefs fortrolige og blive inddraget i ledelsebeslutninger, der egentligt ikke er deres bord.

Som ældst egner du dig godt til jobs, som er strukturerede, og hvor du kan bruge dine gode evner for organisering. Et job hvor din perfektionisme bliver en fordel for dig. Det kan fx være i bankverdnen, som socialrådgiver, lærer eller politibetjent.

 

Den mellemste – Holdspiller og mægler

Som mellemste barn er du god til at indgå kompromisser og mægle mellem parter i konflikt. Blandt dine kollegaer er du vellidt, sådan en som alle gerne vil være sammen med. Samtidigt med at du godt kan blive opfattet som lidt privat eller reserveret. Du er en holdspiller og god til at se alle sider af en sag, og forsøge at bygge bro, hvis der er dårlig stemning.

Typisk har du en chef, og forholdet til ham eller hende, vil ligne det du havde med dine forældre. De mellemste børn føler sig ofte lidt oversete eller klemte. Sådan kan du også have det i forhold til din chef. Det er som om, det aldrig rigtigt er dig, der bliver lagt mærke til. Ligegyldigt hvad du gør. Måske resulterer det i, at du trækker dig lidt fra din chef, og finder andre måde at gøre dig gældende på end gennem præstationer.

Blandt jobs som egner sig godt til dig som mellemste barn, er jobs hvor du kan bruge dine veludviklede sociale evner inden for mægling som fx forhandler, mellemleder, jurist.

 

Den yngste – Afslappet, risikovillig og charmerende

Familiens yngste er på en gang ofte charmende og selvoptaget. Dine kollegaer kan godt lide dig, selvom de også synes, at du kan være lidt besværlig at arbejde tæt sammen med. Du har en tendens til at springe over hvor gærdet er lavest og er mere risikovillig og afslappet med dit arbejde.

Lige som det gælder for de andre søskendepositioner, er det ofte at dit forhold til din chef, har ligheder med det forhold, du havde til dine forældre. Mange yngstebørn har oplevet på engang at være forældrenes yngling samtidigt med at de har kunne føle sig udenfor som “den lille”. Som yngst kan dette mønster godt gentage sig på dit arbejde. Det er tydeligt at din chef er glad for dig, men du kan godt have følelsen af at blive ekskluderet, når de vigtigste beslutninger eller arbejdsopgaver skal løses.

Jobs som passer godt til dig som familiens yngste er jobs, hvor du kan udnytte din risikovillighed og din charme. Det kan fx være musiker, skuespiller eller  sælger.

 

Enebarnet – Ambitiøs og selvstændig

Er du enebarn, har du mange af de samme træk som den ældste. Du er perfektionistisk, ambitiøs og selvstændig. Mange enebørn ender i job uden kollegaer. Eller i stillinger, hvor der er en høj grad af selvstændighed. Har du kollegaer vil du blive opfattet som pligtopfyldende og dygtig, men også som noget egenrådig og viljestærk. Nogle enebørn tager følelsen af at stå alene med sig ind i arbejdslivet og selvom de bliver en del af et fællesskab.

Har du en chef, vil du forvente han eller hendes fulde opmærksomhed, og tit også lykkes med at få den. Der vil ofte være høje forventninger til din performance og god opbakning til at nå dine mål. Ligesom for de ældste, er du som enebarn ofte din chefs fortrolige og bliver inddraget i ledelsebeslutninger, der egentligt ikke kommer dig ved.

Jobs som passer godt til dig som enebarn er fx forfatter, journalist, selvstændig, konsulent.

LÆS OGSÅ: Hvem er mors favorit

 

Vil du vide mere

Visholm, Steen: Forefremmede søskende

Schonbeck, Elisabeth: Ældst, yngst eller midtimellem

Kærlig hilsen

Tenna  Malmos

Tenna Malmos er psykolog og blogger på PsykologBloggen.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

2 Comments

  1. […] LÆS OGSÅ: Dit nummer i søskendeflokken afgør din rolle på jobbet […]

  2. […] LÆS OGSÅ: DIT NUMMER I SØSKENDERÆKKEN AFGØR DIN ROLLE PÅ JOBBET  […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *