venskaber
Venskaber
24. september 2017
selvværd er kærlighed til dig selv
Selvværd er kærlighed til dig selv
8. oktober 2017
Vis alle

Tal om Døden – Del Sorgen

tal om døden - del sorgen

Tal om Døden – Del Sorgen

Livet er så kort, selv når det er langt, og pludselig er det slut. Der er nogen, der ikke er her mere. Det er på en gang ganske uforståeligt og uendeligt definitivt. Noget som aldrig igen bliver. Død er fravær af liv.

Døden er endegyldig. Den efterlader os, der er tilbage i et tomrum. Vi har mistet. Det er sorgfuldt. Ens kærlighed er blevet hjemløs, og vi står tilbage med sorgen over dem, der ikke er her mere.

Døden er et af livets mysterier. Det er så svært at forestille sig at lukke sine øjne for sidste gang, og aldrig mere åbne dem igen. Vi er så vant til, at i morgen er der atter en dag – faktisk kender vi jo ikke andet. Døden er uden for vores kontrol. Og den rammer os alle før eller siden.

 

Når døden minder os om livet

Døden er tabubelagt. Man kan bruge hele livet på at flygte fra den, i angst for hvornår den indhenter en. I angst for om man nu fik det hele med og ikke gik glip af noget. Som samfund dyrker vi det unge, det livlige. Vi pakker vores ældre væk på plejehjem, så vi ikke bliver mindet for meget om livets forgåelighed. Vi flygter fra virkeligheden. Fra alderdommen. Vi flygter fra virkeligheden om, at en dag ophører også vi med at eksistere.

Og i den flugt risikerer vi at glemme at leve.

Vi risikerer at glemme og stoppe op og sætte pris på det der er, vi risikerer at jage os selv så angsten får fat og glæden forsvinder.

I konfrontationen med døden, bliver vi tvunget til at se vores eget liv i øjnene. Vi får chancen for at tage livet op til revision og kan spørge os selv, om vi bruger det, på det vi vil? Får vi det bedste ud af det? Med dem vi holder af? Griber vi de chancer, vi får? Tør vi gå efter hjertet og leve fuldt? Livet er så kort. Og om lidt er det forbi.

 

Det svære bliver lettere, når vi står sammen

Jeg ville ønske, at vi kunne tale mere åbent om døden. At den ikke var så isoleret og tabubelagt, men at den var mere tilstede i os, så vi bedre kunne bære dens enegyldige afslutning, fordi vi bærer den sammen. At vi kunne dele det svære. Dele at vi skal dø. Dele at vi skal miste. Dele at døden er fravær af liv.

Det tunge og det svære bliver lettere, når vi bærer det sammen.

Jeg ville ønske, vi kunne bære døden sammen. Og jeg tror på, at vi med den, også ville kunne bære livet mere sammen. At vi i dødens nærvær i højere grad vil kunne dele med hinanden, hvad der giver vores liv værdi. Og at vi lettere kan hjælpe os selv og hinanden med at leve mere meningsfulde liv i nuet, uden konstant at skulle være på flugt fra tiden.

Jeg tror på, at vi kommer tættere på livet, når vi forholder os til døden, taler om den og deler det med hinanden. Når vi bærer det sammen.

 

Jeg anbefaler

Film om liv og død: Stille hjerte (Bille August)

Musik om liv og død: Livets træ (Sanne Salomonsen)

Blog om liv og død: størst af alt er kærlighed, stress mindre – lev mere

I disse uger har jeg fokus på temaet kærlighed. Læs mere om tilknytning og parforholdutroskab, eller hvordan du sige helhjertet undskyld. Har du brug for opløftning, vil du måske synes om blogindlægget  Størst af alt er kærlighedEller dyk ned i nogle af de andre temaer om psykologi og det at være menneske.

Kærlig Hilsen

Tenna

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *