Ja, hvad er egentlig forskellen på tre af de behandlere, det tilbyder psykoterapi? Hvordan er deres baggrund og uddannelsesfokus? Hvor kan du typisk finde dem henne? Læs med i ugens Guide: Hvad er forskellen på en psykolog, en psykiater og en psykoterapeut?

Guide: Hvad er forskellen på en psykolog, en psykiater og en psykoterapeut

Altså lad mig starte med at melde klart ud. Jeg er psykolog. Jeg elsker mit arbejde med terapi. Jeg kan godt lide ideen om, at psykologer er de bedste til at lave terapi, og at vi kan hjælpe alle.

Men ærligt, lets face it, en eksamen i cand.psych. gør ikke nødvendigvis en psykolog til den bedste terapeut. Det er ikke en garanti for det rigtige match, – for kemi. En eksamen i psykologi gør ikke i sig selv en psykolog til en, der er god til at hjælpe mennesker. Psykologer er lige så forskellige som alle andre og tilbyder noget forskelligt.

I mine øjne er det vigtigste grundlag for hjælpsom psykoterapi den kemi og tillid, som opstår mellem den der søger hjælp og terapeuten. Det handler dybest set om terapeutens (med)menneskelige kvaliteter, om han eller hun kan sætte sig i den andens sted og møde den der søger hjælp direkte, med åbenhed og varme. Det underbygges i øvrigt af den forskning, der er på området. Relationen ser ud til at være den vigtigste enkelt stående faktor.

Det er med dyb respekt for mine fagfæller i andre grene af den psykoterapeutiske verden, at jeg her prøver at give et rids af nogle af de forskelle (og ligheder), der er mellem en psykolog, en psykiater og en psykoterapeut.

Psykolog

En psykolog har en lang videregående uddannelse på universitet på 5 år i teorier om, hvordan man kan forstå menneskets tanker, følelser, kropslige raktioner og adfærd. En psykolog ved noget både om det alment menneskelige og de psykiske sygdomme, vi kan blive ramt af gennem et langt liv.

Titlen psykolog er beskyttet, så når du vælger en psykolog, er du garanteret at vedkommende har en uddannelse bag sig som psykolog (cand.psych eller cand.pæd.psych). De fleste psykologer vælger efter endt uddannelse at blive autoriseret gennem psykolognævnet. Det er den officielle blåstempling af, at psykologen har modtaget supervision og har praksis-erfaring på minimum to år. Mange fortsætter med at specialisere sig, og det er almindelig praksis at få supervision på sit arbejde hele ens arbejdsliv. Der er ikke krav om egenterapi, men det er forholdsvist brugt og tæller i psykologens efteruddannelser.

En psykolog kan arbejde med terapi, men kan også varetage mange andre opgaver. Vi skelner typisk mellem kliniske psykologer, psykologer i PPR (Pædagogisk psykologisk rådgivning/ skolepsykologer) og erhvervspsykologer. De kliniske psykologer finder du typisk i praksisser, hvor de tilbyder terapi eller i psykiatrien. PPR psykologerne er i kommuner og på skoler, og arbejder overvejende med børn og familier. Erhvervspsykologerne sidder i virksomhedder eller arbejder som konsulenter typisk ifht psykisk arbejdsmiljø.

Psykiater

En psykiater er en læge med en efteruddannelse i psykiatri. En psykiater kaldes også en speciallæge i psykiatri. Psykiateren har gennemført en universitetsbaseret lægeuddannelse på lige fod med alle andre læger og kender kroppens grundlæggene funktioner og sygdomme.

Titlen psykiater er, ligesom titlen psykolog, en beskyttet titel, og du er dermed garanteret, at din behandler har en offentlig anerkendt uddannelsesbaggrund. Efter den grundlæggende lægeuddanelse har psykiateren en efteruddannelse omhandlende psykiske sygdomme. Psykiatere har særlige kompetancer i forhold til diagnosticering af psykiske sygdomme og medicinsk behandling. Nogle psykiatere har også en terapeutisk efteruddanelse og supplerer den medicinske behandling med terapi.

Psykiatere finder du typisk i psykiatrien eller i private praksisser.

Psykoterapeut

En psykiater og en psykolog kan altså begge være psykoterapeuter. Men der findes også mange psykoterapeuter, som har en anden baggrund.

En psykoterapeut er ikke en beskyttet titel. Det betyde i princippet, at enhver kan kalde sig psykoterapeut. Derfor skal du være ekstra opmærksom, når du leder efter en terapeut.

Hvis du vælger en psykoterapeut (som ikke også er psykolog eller psykiater), vil jeg anbefale dig, at finde en der er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Så er du nemlig sikker på at din behandler har en efteruddannelse i psykoterapi af et vist omfang. En psykoterapeutuddannelse (godkendt af Dansk Psykoterapeutforening) er mere praksisnær og mindre omfattende end en psykolog-uddannelse, men omhandler ligeledes menneskers tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Mange af de dygtige psykoterapeuter, jeg kender, har en anden uddannelse, som ligger forud for deres uddannelse som psykoterapeut. Fx er de sygeplejersker, diætister eller arbejder med pædagogik og har valgt at supplere med en (ofte selvbetalt) efteruddannelse som psykoterapeut. Det giver dem nogle helt særlige forudsætninger for at hjælpe netop inden for deres felt.

Psykoterapeuter arbejder typisk med terapi enten som selvstændige eller som ansatte. En del har det som bibeskæftigelse til et andet job.

Jeg håber, at du blev lidt klogere på nogle af de forskelle (og ligheder), der er mellem de tre behandlere.

kh

Tenna

Læs med hver uge både her på PsykologBloggen og på FaceBook, hvor Psykolog Tenna Malmos blogger om psykologi og det at være menneske. I disse uger er der fokus på rammer og vilkår for psykologbehandling.