Tag med på en teoretisk rundtur i Freuds personlighedsmodel og lad os have det lidt sjovt imens. For det er jo jul, og nogle gange glider budskaberne ligesom bare lidt lettere ned på den måde.

Så hvis du er med på den, så lad os lege, at vi er til julefrokost. Sådan en julefrokost, som ikke selv de værste corona-mutationer, kan lukke ned. Måske bliver det tilmed den eneste julefrokost, du når i år. Så lad os få det bedste ud af det:-)

Lad os bruge den setting til at blive klogere på en af psykologiens helt store hjørnesten. Freuds personlighedsmodel – billedet af isbjerget med Id’et, Ego’et og Overjeg’et – vores impulser og drifter; vores indre styrmand eller her personificeret i festens bartender; og vores moralske vogter og idealistiske kompas.

God jule-festlig-læsning!

Freuds bidrag til den moderne psykolog

Jeg er vaskeægte Sigmund Freud-fan. Altså selvfølgelig ikke sådan uden forbehold. Jeg er godt klar over at en del af det han sagde, er total forældet eller slet og ret forkert. 

Men Freud havde nogle geniale ideer og var på mange måder også virkelig forud for sin tid. Hans forståelse af kompleksiteten af menneskets psyke, flyder stadig som en strøm under alle vores tids terapeutiske metoder, under vores diagnostiske systemer i psykiatrien, og i det hele taget under psykologien som videnskab.

Der er ingen tvivl om at Freud revolutionrede vores forståelse af menneskets psyke. Han viste videnskaben en ny vej, som gjorde det muligt for os, at behandle psykiske lidelser gennem samtaler. 

Freuds personlighedsmodel

Freuds måske mest geniale og vigtige bidrag til psykologien, er hans personlighedsmodel. Ideen om, at vi hver især er kompleks sammensat af ofte modstridende og modsatrettede kræfter. Kræfter som for en stor del ligger udenfor vores umiddelbare bevidsthed, og som hver især bidrager til vores unikke personlighed. Men som også kan forvolde smerte og lidelse, hvis balancen mellem dem ikke er, som den skal være. Freud opdelte personligheden i tre kompotenter, som vi på dansk kalder Id’et, Ego’et og Overjeg’et. 

Som lovet vil jeg tage jer med på rundtur i de tre lag af vores psyke. I Freuds personlighedsmodel. Hermed inviteres i til julefrokost helt i Freuds ånd. Lad os åbne ballet.

Med Freuds til julefrokost

Forestil dig, at du kommer ind på en bar. Den er hyggeligt pyntet og fuld af mange forskellige gæster. Det er bartenderen, der bestemmer, hvem der er inviteret til festen. Han rammesætter festen og styrer slagets gang, så godt han nu kan. Han langer øl og andet godt over baren. Han har et vågent øje på alle til festen og passer på, at det går som det skal, så det kan blive en god aften for flest muligt.

Der er både gæster, der griner, danser og har det sjovt. Der er gæster, som drikker, og også nogle der drikker alt for meget. Når det går vildt for sig, er der også gæster, der går under bordet eller snaver med den første og bedste, der kommer forbi.

Der er også gæster, som synes de andre gæster er ‘alt for meget’, som står på sidelinjen og ligesom betragter de andre – og i øvrigt bliver ved med at hive fat i bartenderen, for at få ham til at håndhæve corona-reglerne og holde mere afstand og spritte af. 

Du kender sikkert allerede til Freud og hans personlighedsmodel, og kan måske gætte hvem, der er hvem, og hvor den her fest er på vej hen…

Id ‘et – Brændstoffet i Freuds personlighedsmodel

I følge Freud er Id’et, det dybeste lag i vores psyke. Det er vores drifter, lyster og impulser. Det er det lag, vi fødes med. Ubevidst, råt og primitivt. Det er totalt lyst-styret og impulsivt, helt uden tålmodighed og med et enøjet fokus på umiddelbar tilfredstillelse af alle behov, her-og-nu. 

Som art giver det mening for os evolutionært set, at vi fødes med denne gamle dyriske del af hjernen tændt. Tænk på det lille barn, som når det er sultent eller utilpas, vil skrige indtil Id’ets krav om mad eller anden omsorg bliver mødt. 

Det handler om overlevelse. Prøv at diskutere med en baby om at udskyde dets behov – eller rettere sagt; lad hellere være. Det giver simpelthen ikke mening (og det til trods, er vi nok mange trætte forældre, der alligevel har gjort forsøget:-))

Spædbørn har endnu ikke udviklet de andre dele af personligheden, som hjælper os med at regulere os selv og udskyde behov eller lyster. 

Når Id’et styrer, stikker det helt af

Når vi drikker, vender nogle af os nærmest tilbage til vores første primitive Id-adfærd. Lige som nogle af os, af natur, er mere Id-styrede end andre af os. 

Hvis vi tager til julefrokosten i baren med øjet rettet mod vores Id-styrede del af festen, får vi syn for sagen. Hvis bartenderen ikke er vågen, stikker det helt af. 

Ethvert behov skal tilfredsstilles lige nu og her. Uden øje for andre, konsekvenserne eller situationen i det hele taget. 

Vores Id-styrede gæster griner og råber op. De stjæler øl fra hinanden, for de magter ikke at stå i kø. Der er ingen måde-hold. De bæller løs og bliver endnu mere Id-styrede. De er total kapret af deres umiddelbare drifter og impulser. Snaver forbi-passerende og knalder med tilfældige typer, fordi de får chancen. Flere af dem er ved at komme op at slås, og havde det ikke været for bartenderen, havde de smadret festen og hinanden, og var endt på den forkerte side af loven. 

Puha. Det er en værre omgang. 

Ego’et – Mediatoren og realtisen i Freuds personlighedsmodel

Godt vi har vores Ego (aka bartenderen). Vi har brug for ham. Og han er nødt til at have en god portion power for at holde styr på det Id.

I følge Freud udvikles Ego’et ud af Id’et. Som en form for styrmand. Det siger sig selv at menneskeheden hurtigt ville have udraderet sig selv, hvis vi kun var styret af vores Id. Ego’et sikrer at vores impulser og drifter, kan komme til udtryk på måder, som er realistiske og acceptable i den verden, vi nu engang lever i. 

Ego’et opererer på både det bevidste, det før bevidste og det ubevidste plan af vores psyke. Det er den komponent i vores personlighed, som er ansvarlig for at håndtere virkeligheden, som den er. Den realistiske del af os, som minder os om, at vi lever i en verden med andre mennesker og visse regler. Et velfungerende ego kan, med baggrund i realiteterne, sikre opfyldelse af Id’ets ønsker på en realistisk og social accepteret måde. Det kan afveje fordele og ulemper før beslutningen om enten at handle på eller forlade impulserne fra Id’et. 

Mange gange kan Id’ets ønsker tilfredsstilles, hvis vi ruster os med tålmodighed og selvkontrol – begge dele noget som det er Ego’ets opgave at opretholde. Ligesom det i sidste ende er Ego’et, der tillader en bestemt adfærd på rette tid og sted.

Ego’et bevarer overblikket og styrer slagets gang

Tilbage til julefrokosten træder bartenderen (vores personificerede ego) heldigvis i karakter. De Id-styrende gæster har været brændstof til et brag af en fest, men nu er der også på højtid, at der bliver sat lidt skik på det hele og nogen tager styringen. Ellers ender det jo helt til rotterne. 

Bartenderen tager opgaven på sig. Han får dæmpet gemytterne, holder lidt igen med øllene og alt det andet, han ellers har forsynet sine gæster med. Han gør det venligt, respektfuldt og bestemt (som enhver kompetent værtshusejer). Han får stoppet de åbenlyse seksuelle eskapader. Sendt folk hjem eller tilbage på dansegulvet. 

Han ved, at bag enhver god fest, er en vis portion Id-styret aktivitet, men også at der er brug for retning og timing for at drifter ikke stikker af med os, og det som skulle være sjovt og festligt, ender med at blive totalt kaotisk og afsindigt. 

Det kræver sin bartender at holde styr på tropperne. Ud over de Id-styrede gæster lurer også en anden fare i kulissen: De Overjegs-styrede typer, som kan udslukke enhver festlighed og livsgnist.

Overjeg’et – Neurosernes holdeplads i Freuds personlighedsmodel

Den sidste komponent i Freuds personlighedsmodel, som udvikles, er Overjeg’et. Det sker i følge Freud, når vi er omkring 5 år gamle. Ligesom Ego’et opererer vores overjeg på både det ubevidste, det før bevidste og bevidste plan. Vores Overjeg er moralens vogter. Det er de regler og idealer, som vi har lært gennem vores forældre og samfundet i det hele taget. Det er en slags internaliseret indre dommer, som dømmer noget som godt og ondt, eller rigtigt og forkert. Det hjælper os som et kompas (når det er på vores side), og guider os i den rigtige retning ifht vores idealer og værdier. Men lige som med Id’et, er der brug for et stærkt Ego, som har kontrollen, så Overjeg’et ikke stikker af med førertrøjen.

Hvis Overjeg’et er virkeligt nasty og får styringen (ved at være stærkede end Ego’et), kan det være kilde til meget lidelse. Overjeg’et straffer og fordømmer selv de mindste foretagelser. Det piner med skyld og skam, som de vigtigste våben. Overjeg’et dømmer både en selv og andre – det devaluerer og kritiserer. Overjeg’et bliver holdeplads for alskens neuroser, indre kritikere, dårligt selvværd, skyld, skam og perfektionisme.

Overjeg’et kan få enhver fest til at gå død

Du har måske allerede gættet, hvad der sker til festen… Bartenderen må forlade festen kortvarrigt for at hente sin søster, som er blevet fanget på en station omk. Roskilde, Fordi DSB sidder fast i juletravlheden, og har glemt at sætte togbusser ind.

Og med de Id-styrede gæster godt på plads i festen, ser overjeg’et nu sit snit til at tage styringen.

Jeg kan godt afsløre, at det heller ikke bliver for kønt.

Hun stiller sig op på baren, og ser ned på festdeltagerne med et hårdt blik. Hun slukker musikken og nedlægger øl-udskænkningen. Så tager hun en mikrofon og spytter sine fordømmelser ud over forsamlingen: ‘Føj. Se på jer selv. I opfører jer som dyr. Fordrukne. Billige. Ukontrollerede. Skammer I jer ikke? I er uciviliserede. Og så står I i øvrigt alt for tæt i forhold til regeringens corona-anbefalinger. Må I blive syge af det. Jeg skammer mig over at være en del af det her.’

Godt at Bartenderen kommer tilbage med sin søster lige der – og godt at søsteren er på hans hold. Han får brug for opbakning til igen at få festen tilbage på rette køl. Heldigvis er hans søster en særlig varm og kærlig sjæl, som kan kramme selv det mest genstridige overjeg til ro.

Så festen kan fortsætte til langt ud på natten; hyggelig og sjov. Uden restriktioner og hjemsendelser. Uden de store bekymringer. Med nye venskaber, kærlighedsforhold eller bare dejlige minder i kølvandet. Som enhver god fest.

Interaktionen mellem Id, Ego og Overjeg’et

Vi rummer alle sammen følelser, drifter og en god portion rationelle og moralske værdier. Det er nu engang vores menneskelige natur. Vi har alle en Id-side, en Ego-side og et Overjeg. Og de kan godt trække i hver sin retning, og være afsindigt modstridende. Ligesom til Freuds julefrokost. Og det er sgu noget bøvl, når det sker, for nu at sige det, som det er.

Nogle gange synes den ene side af os ligesom at få for meget magt, og en del af os får slet ikke plads, selvom det den bidrager med også har sin berettigelse. Så går livets fest ligesom den gale vej; vi får det dårligt eller mister sådan lidt populært sagt kontakten med os selv.

Vores Ego får brug for ekstra opbakning for at rette op på det hele. Det er alment menneskeligt. Det sker for os alle sammen fra tid til anden. Og har vi en belastet livsbagage med os, sker det med høj sandsynlighed oftere og med større kraft. Så kan vi have seriøst brug for støtte til vores indre bartender, for at komme på rette vej og få en bare nogenlunde fest ud af livet.

Læs også: Forsvarsmekanismer: Det er ikke den du er, men det du gør

Skulderklap og opbakning til din indre bartender

Lad os bruge de sidste linjer på at hylde vores indre bartender. Han har sgu ikke altid et lige let job, men han kæmper og gør sit bedste, med det han nu har at gøre godt med. Nogle gange er der bare for mange eller for vilde Id-styrede gæster på baren. Eller Overjeg’et tager mikrofonen og lukker baren. Sådan kan det også være. Godt bartenderen kan trække på sin søster, så festen kan blive den dejlige aften, som alle drømmer om:-)

Lad os hjælpes ad og give os selv og hinanden opbakning til livets fest. Med accept og omsorg for at livet pr. definition går op og ned – virkeligheden kan være en nasty fætter og de indre problemer står indimellem i kø for at få opmærksomhed. Det kan vi godt klare, – det er vi designet til at håndtere. Det er fælles for os. Et grundvilkår ved at være menneske.

Lad os støtte hinanden undervejs – heppe på vores indre bartendere:-) Det svære bliver lettere, når vi ikke bærer det alene. Så lad os heppe sammen. Og hvem ved, måske lykkes det os tilmed at have det sjovt imens.

Jeg for min del, vil i hvert tilfælde øve mig i at tage hele baduljen af indre konflikt og ydre belastning med til den fest, som livet også er. Og så vil jeg give min indre bartender – og alle jeres – et skulderklap: han har sgu gjort det godt i år;-)

God fest. God Jul. Og tag endelig Freud med til nytår også!

PsykologBloggen er tilbage i det nye år med meget mere om psykologi og det at være menneske

KH 

Tenna