Hvad er godt at vide, når man er ramt af stress? Hvad kan man selv gøre? Få Psykolog Tenna Malmos’ 10 gode råd til hjælp i en stressfyldt tid. 

Ramt af stress – Hvad gør du?

I dagens blog-indlæg, vil jeg se nærmere på noget af det, som man selv kan gøre, når man er ramt af en langvarig stress-reaktion. Det er nogle gennerelle råd, som virker for mange, men vi er selvfølgeligt forskellige og har brug for noget forskelligt. Tag de råd som giver mening for dig og spring de andre over.

Hvis du har lyst til at læse mere om, hvad stress er og hvilke symptomer, man skal være opmærksom på, har jeg skrevet lidt om det i indlægget: “Hvad er stress”. I dag ser jeg udelukkende på den langvarige stress-reaktion (det jeg kalder rød stress i blog-indlægget).

10 gode råd i en stressfyldt tid

1. Kontakt din læge

Det kan være en god ide at få en tid ved din læge, også selvom du allerede ved, at du har stress. Lægen kan vurdere, hvordan din krop reagerer på overbelastningen. Det kan både være ved at undersøge dit blodtryk, dit hjerte og gennem en blodprøve. Din læge vil også kunne hjælpe dig med, hvad du har brug for, for at få det godt igen.

2. Overvej en hel- eller deltidssygemelding fra din arbejdsplads

Uanset om din stress er arbejdsrelateret eller overbelastningen skydes nogle private forhold, kan du have brug for en periode væk fra arbejdet. For nogle er det bedste at trække stikket helt og være fuldtids sygemeldt, mens det for andre er mere hjælpsomt med fx en halvtidssygemelding, hvor man er på arbejde et par timer, og bruger resten af ugen på at komme sig. Det er meget individuelt og hænger naturligvis også sammen med, hvad der har udløst stress-reaktionen.

3. Aflastning på hjemmefronten

Når du er ramt af stress, er det vigtigt at få ro på, også på hjemmefronten. Dine to-do lister skal minimeret, så de kun indeholder det allermest nødvendige. Måske kan din partner eller en god ven hjælpe dig. De fleste med stress vil have svært ved at overskue, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Hvis du har mulighed for at få aflastning i hjemmet med rengøring, madlaving, børnepasning og andet, så slå til. Øv dig i at tage imod hjælpen.

4. Let motion, gerne i naturen

Naturen har en afstressende og helende virkning på os. Især smuk natur som skov og strand. Det samme gælder for let motion. At det er let motion er vigtigt, da du har brug for at få dit nervesystem og din krop i ro. Hård motion vil ofte gøre det modsatte og øge din arousal. Gå-ture, cykelture eller yoga er gode motionsformer for mange med stress.

5. Søvn

Dit krop har brug for ro. Sov så meget du kan, helst om natten, så du ikke får vendt op og ned på dag og nat. Når vi er stressede er vores søvn næsten altid forstyrret, og det kan tage noget tid, før vi får ordentligt søvn igen. Prøv om du kan lade være med at bekymre dig om det. Du skal nok komme til at sove godt igen. Du kan læse mere om søvn i mit blog-indlæg om søvn her.

6. Spis regelmæssigt og sundt

Når man er stresset er ens appetit ofte forstyrret, nogen spiser mere end de plejer, mens andre spiser mindre. Prøv om du kan spise regelmæssigt og hverken for meget eller for lidt. Begræns eller undgå stimulanser som kaffe, sodavand og alkohol.

7. Lav åndedrætsøvelser

Du kan evt finde apps, der kan hjælpe dig. Nogen har glæde af meditationer, mens andre ikke er i stand til at holde opmærksomheden på det på nuværende tidspunkt. Prøv ikke at bebrejde dig selv det, hvis det er tilfældet. Det er helt normalt. De fleste har glæde af dybe åndedræts øvelser, hvor man (i roligt tempo) trækker vejret helt ned i maven.

8. Selvomsorg

Det er desværre helt almindelig at føle skyld og skam i forbindelse med stress. At bebrejde sig selv og være selvkritisk er normalt, når man er stresset. Stress forvrænger ens tanker, så du vil tænke langt mere negativt end normalt. Det er almindelig at have fokus på det, der ikke fungerer, fremfor det der faktisk gør. Øv dig i at skubbe negative og destruktive tanker væk. Prøv om du kan møde dig selv med omsorg i stedet. Måske hjælper det, at tænke over hvad du fx ville sige, hvis det fx var en god ven, der var stress-ramt.

9. Tal åbent om din stress-reaktion med dem du stoler på

Der er ofte en sammenhæng mellem graden af åbenhed, og hvor hurtigt vi kommer os efter en langvarig stress-reaktion. Ofte er det skam- og skyldfølelserne, der gør at vi ikke får talt åbent om, hvordan vi har det. Stress er en sund reaktion på at noget usundt har foregået.

Som jeg også skrev i sidste uges blod-indlæg (Hvorfor får man stress), så ser jeg det som dybt bekymrende, at vi gør stress til et individuelt problem, istedet for at se på det som et samfundsproblem. Vi har indrettet et samfund, hvor flere og flere bliver overbelastet af at leve helt almindelige liv i almindelige job.

10. Professionel hjælp

Vurder (evt. sammen med dine nærmeste) om der er brug for psykologhjælp, for at du kan få det bedre. Mange med stress har gavn af, at der er en udefra, der støtter en i den proces, det er at få ro på nervesystemet og genvinde kontrollen. Samtalerne vil også kunne hjælpe dig med at afklare, hvad der udløste og vedligeholdte stressen for dig, og hvordan du kan gøre fremover, for at forebygge at blive så stresset igen.

God bedring!

Kærlig Hilsen

Tenna

FaceBook: Psykolog Tenna Malmos

Hvis du har lyst, kan du også følge mig på FaceBook på Psykolog Tenna Malmos, her linker jeg til PsykologBloggen og artikler ugen igennem.