Sådan foregår behandlingen af spiseforstyrrelser
25. marts 2018Mistanke om en spiseforstyrrelse – Sådan tager du den svære samtale
22. april 2018Gode råd til pårørende til mennesker med spiseforstyrrelser. Hvad skal du være opmærksom på at gøre og hvad skal du undgå? Læs om hvordan du bedst støtter, når en du holder af lider af en spiseforstyrrelse.
Gode råd til pårørende til mennesker med spiseforstyrrelser
At være pårørende til en der lider af en spiseforstyrrelse, kan være rigtigt svært. Du vil gerne hjælpe, men du får ikke rigtigt lov, eller ved ikke hvordan. Du kan føle dig fortvivlet og magtesløs overfor spiseforstyrrelsens massive angreb på den du holder af. Måske føler du skyldfølelse og spørger dig selv: Hvad har vi gjort galt? Tit er det sådan, at når en i familien bliver ramt af en spiseforstyrrelse, rammer det hele familien.
Det kan være afgørende, at du støtter den ramte, men for at klare det har du også brug for forståelse og støtte. Du må også passe ekstra godt på dig.
Det er med ønske om at kunne støtte dig bedst muligt, at jeg lavet denne guide med gode råd til pårørende til mennesker med spiseforstyrrelser.
LÆS OGSÅ: Hvad er anoreksi og bulimi – Bliv klogere på diagnoserne
Råd til forældre og andre pårørende
Pas på dig selv
Blandt de gode råd til pårørende til mennesker med spiseforstyrrelser, jeg kender, er det måske bedste råd, at du skal passe godt på dig selv. Forsøg at være en rollemodel, og tag vare på dig selv og dine behov. Hold dine grænser og lev dit liv – støt den ramte i at leve sit.
Når en du holder af har det svært, vil du naturligvis bruge mange kræfter på at støtte ham eller hende. Men for at have overskud til at hjælpe, har du også brug for at koble af. Du er ikke egoistisk eller selvcentreret, når du tager en pause, eller har det sjovt. Tværtimod. Du er hjælpsom.
Lyt: Stil flere spørgsmål og giv færre svar
Lyt til personens problemer, uden at forsøge at løse dem. Spørg ind og vær nysgerrig. Vi har alle sammen brug for at blive lyttet til uden at opleve, at vi bliver dømt. Mennesker med spiseforstyrrelser er særligt sårbare overfor kritik, da deres indre kritiker allerede køre på fuld kraft, så giv ikke spiseforstyrrelsen mere brændstof ved at kritisere yderligere. Kvæl i stedet spiseforstyrrelsen i venlighed.
Spørg fx til om den der er ramt har det godt, eller om der er noget, der går ham eller hende på. Og tag det ikke personligt, hvis han eller hun afviser din hjælp eller omsorg. Spørg evt om der er andre end dig, han eller hun har lyst til at tale med om det.
Udtryk din kærlighed og omsorg
Fortæl den ramte at du holder at ham eller hende. Gør hvad du kan for at styrke selvfølelsen. Tilbyd håb, kærlighed og optimisme.
Giv omsorgsfuldt udtryk for din bekymring. Tilbyd ham eller hende at hjælpe med at få hjælp hos professionelle. Sig, at selvom du nævner din bekymring, er det ikke noget i behøver tale om hele tiden.
Undgå udbrud som: Hjælp mig med at hjælpe dig! Hvad kan jeg gøre for dig? Din sygdom påvirker jo også familien! Jeg kan ikke klare mere af det her! Osv. Selvom det kan være sådan du har det, er det en anden end den ramte, du skal læsse din frustration af hos.
Prøv at forstå det indre kaos i stedet for at engagere dig i den ydre kontrol
Accepter at mennesker med spiseforstyrrelser har behov for kontrol og planlægning. Prøv at forstå det indre kaos, i stedet for at bruge kræfterne på at engagere dig i den ydre kontrol. Kontrollen er blot et symptom. De virkelige dæmoner den ramte kæmper med stikker langt dybere.
Undgå diskussioner om mad/vægt/kalorier/træning. Du ender med at diskutere med spiseforstyrrelen. Det er ufrugtbart og ender i konflikt. I værste fald gør konflikten, det hele sværere for jer alle sammen.
Undgå at bebrejde/placere skyld
Forsøg at skildre mellem skyld og ansvar. Skyld er her destruktivt. Skyld peger bagud, mens ansvar peger forud. Ingen vælger aktivt at have en spiseforstyrrelse. Bebrejd ikke den ramte.
Plag heller ikke dig selv med unødig skyldfølelse, men tag ansvar for de forandringer, der måske er brug for, for at hjælpe den der har spiseforstyrrelsen. Overdreven skyldfølelse er ikke til megen hjælp over for den ramte. I værste fald kan det gøre ondt værre, og biddrage til han eller hendes skyldfølelse på en uhensigtsmæssig måde. Du har gjort dit bedste. Hvis din skyldfølelse overmander dig, så sørg for at tale om det med andre end den ramte. Har du brug for det, kan du få professionel hjælp til at placere din skyldfølelse, kan du også få en henvisning hos din egen læge til en psykolog.
LÆS OGSÅ: Hvordan finder du en god psykolog
Vær tålmodig
Vær tålmodig. Det tager lang tid at komme sig efter en spiseforstyrrelse. Det er desværre sådan det er. Det er to skridt frem og et tilbage. Hold ud. Giv din opbakning og tro på, at den du holder af nok skal komme sig.
LÆS OGSÅ: Sådan foregår behandlingen af en spiseforstyrrelse
En spiseforstyrrelse står ved siden af eller oven på personen. Stol på at den du kender og holder af er inde bag, og ønsker at blive rask.
Læs med i næste uge, hvor jeg skriver om, hvordan du kan tage den svære snak, hvis du har mistanke om, at en du holder af lider af en spiseforstyrrelse.
Kærlig hilsen
Tenna