Hvad er anoreksi og Bulimi – Bliv klogere på diagnoserne

Tre myter om spiseforstyrrelser - mon det er, som du tror?
Tre myter om spiseforstyrrelser – mon det er, som du tror?
25. februar 2018
til kamp mod depression
Ortoreksi, Megareksi og BED – De nye spiseforstyrrelser
11. marts 2018
Vis alle

Hvad er anoreksi og Bulimi – Bliv klogere på diagnoserne

Hvad er anoreksi og Bulimi - Bliv klogere på diagnoserne

Billede af Finn Skouenborg (http://finnskouenborg.wixsite.com/fotos)

Hvad er anoreksi og bulimi: Hvor går grænsen mellem en sund livstil og en usund? på PsykologBloggen i dag stiller jeg skarpt på de diagnostiske kriterier for anoreksi og bulimi.

 

Hvad er anoreksi og Bulimi – Bliv klogere på diagnoserne

Hvornår har træningen og kostomlægningen egentligt taget overhånd, og hvornår bliver en sund livstil til noget usundt? Har er anoreksi og bulimi egentligt?

Lige der i spændingsfeltet mellem det sunde og det farlige, begynder spiseforstyrrelserne at gøre deres indtog. De mest kendte spiseforstyrrelser er anoreksi og bulimi, men selvom det er dem fleste kender til, er det ikke de mest udbredte. De mest almindelige former for spiseforstyrrelser er de mere atypiske former, hvor man har færre eller mindre vedholdende symptomer, end ved anoreksi eller bulimi.

Nye typer af spiseforstyrrelser kommer til, og man begynder også at tale om ortoreksi (overdrevent fokus på den sunde krop), megareksi (overdrevent fokus på den muskuløse krop) og BED (tvangsoverspisning). Dem vil jeg beskrive nærmere i næste uge på PsykologBloggen.

LÆS OGSÅ: Ortoreksi, megareksi og BED – de nye spiseforstyrrelser

Ved de mildere former for spiseforstyrrelser, kan det være svært at afgøre om ens livsstil er sund eller usund, mens der ved de alvorligere tilfælde (set fra et psykologisk eller fysiologisk perspektiv), ikke længere er nogen tvivl. Når en spiseforstyrrelse for alvor har fat i en, bliver det farligt og i værste fald, kan man dø af de fysiske følgevirkninger af undervægten eller de bulimiske forsøg på at modvirke vægtøgningen.

Lad os se nærmere på de diagnostiske kriterier for anoreksi, bulimi og atypisk anoreksi og bulimi.

 

Anoreksi – Nervøs Spisevægring – Anorexia Nervosa

Anoreksi er en psykisk sygdom som er karakteriseret ved et tilsigtet vægttab, fremkaldt og vedligeholdt af den ramte selv. Med sygdommen følger en påtrængende frygt for fedme og overvægt samt en forvrænget oplevelse af selv at være for stor eller veje for meget. Blandt symptomerne ses en streng diæt, overdreven fysisk aktivitet, selvfremkaldte opkastninger eller anvendelse af afføringsmidler.

De diagnostiske kriterier lyder:

F50.0

A. Vægttab, hos børn manglende vægtøgning, førende til en legemsvægt på mindre end eller lig med 15% under forventet normal vægt

B. Undgåelse af fedende føde

C. Forstyrret legemsopfattelse med følelse af at være for tyk og frygt for fedme

D. Endokine forstyrrelser af hypothalamiske-hypofysære-gonadale system med amenorrhoea, svækket libido og potens

(altså: homonelle forstyrrelser som resulterer i manglende menstruation, svækket sexlyst og impotens hos mænd)

E: Bulimi ikke til stede

En atypisk anoreksi kan ligne det ovenstående, men fx har man stadig menstuation eller man frygter ikke fedme, trods et massivt vægttab.

Anoreksi: det skal du være opmærksom på

 

Bulimi – Nervøs spiseanfaldstilbøjelighed – Bulimia Nervosa

Bulimi er en psykisk sygdom som er karakteriseret ved tilbagevendende spiseanfald efterfulgt af opkastninger eller afføringsmidler. Lige som ved anoreksi er der en overdreven optagethed af udseende og vægt. De gentagende opkastninger medfører ofte fysiske komplikationer. Man kan godt svinge mellem anoreksi og bulimi, men ikke have begge diagnoser samtidigt.

De diagnostiske kriterier lyder:

F50.02

A. Spiseanfald minimum 2 gange ugentligt i minimun 3 måneder

B. Spisetrang (craving)

C. Forsøg på at modvirke vægtøgning ved et eller flere af følgende;

  1. opkastning
  2. laxation (fremprovokeret afføring)
  3. fasten
  4. afmaringspiller, diuretika (afføringspiller), thyreoidin (påvirkning af stofskiftet)

D. Forstyrret legemsopfattelse med frygt for fedme

En atypisk bulimi ligner bulimi, men svarer ikke til det fulde billede. Fx kan der være tilbagevendende spiseanfald og overdrevent brug af afføringsmidler, men uden nogen egentlig bekymring for eget udseende eller vægt.

Bulimi: Det skal du være opmærksom på

LÆS OGSÅ: Test dig selv – har jeg en spiseforstyrrelse

 

Hvor får du hjælp, hvis du er ramt?

Har du en spiseforstyrrelse, eller er du i tvivl om du har en, så kan du søge hjælp hos din læge eller en psykolog med special viden om spiseforstyrrelser. Han eller hun kan henvise dig videre til psykiatrien. I hovedstanden har man samlet behandlingen på Psykiatrisk Center, Ballerup, hvor både de lette og alvorlige grader af sygdommen behandles. Afhængigt af graden får du enten ambulant behandling (hvor du kommer til individuel eller gruppesamtale fx ugentligt), dagbehandling (hvor du er på hospitalet om dagen, men sover hjemme) eller døgnbehandling (hvor du bor på hospitalet for en periode). Lette til moderate grader af spiseforstyrrelse – eller efterbehandling (hvor du har været i behandling i psykiatrien først), kan foregå hos privatpraktiskerende psykolog evt. i samarbejde med en diætist.

LÆS OGSÅ: Sådan foregår behandlingen af spiseforstyrrelser

KH

Tenna

Brug for kontakt, tryk her

Tenna Malmos er privatpraktiserende psykolog med speciale i spiseforstyrrelser og blogger på tennamalmos.dk/psykologbloggen

2 Comments

  1. […] LÆS OGSÅ: Hvad er anoreksi og bulimi – Bliv klogere på diagnoserne […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *