Jeg har haft travlt i denne uge. Dansk Psykolog Forening er ved at lave en online-portal fyldt med information om psykologi til danskerne, og jeg har meldt mig som skribent. Portalen går i luften efter sommerferien, og jeg skal nok holde jer opdateret:-)
Efter min sidste blog-post Stress mindre – lev mere her på PsykologBloggen, har jeg fået et par forespørgelser på, om jeg ikke vil skrive lidt om, hvad stress egentlig er. Jeg er rigtig glad for den slags opfordringer! Det er dejligt med feedback fra jer om, hvad I kunne have brug for, at jeg skriver om på PsykologBloggen.
At være stresset er ikke i sig selv en sygdom. Det er ikke diagnose, men betragtes som en naturlig del af livet. Stress er en tilstand, som vores krop kan komme i, når der er brug for, at vi præsterer ekstra, eller fx når vi (som jeg) har en ekstra travl periode.
Stress kan blive farligt, hvis belastningen overstiger de ressourcer vi har og kan trække på. Især hvis det står på gennem længere tid. Sker det, så bliver vores system overbelastet, og vi er i risiko for at udvikle alvorlige fysiske problemer, belastningsreaktioner, angst og depression.
Langvarig stress er et samfundsproblem som desværre rammer flere og flere. Jeg har skrevet en smule om hvad jeg tror er årsagen er på min hjemmeside. Du kan læse det her: tennamalmos.dk/terapi/stress.
Når man taler om stress, taler man om forskellige grader af stress. En populær måde at beskrive det på, som jeg er ret glad for, er gennem lyskryds-metaforen.
Grønt lys betyder, lige som i trafikken, bare kør, der ingen fare på færde – det er den sunde eller naturlige stress. Gult lys er en advarsel om, at det snart bliver rødt. Du har været udsat for en for stor belastning og skal stoppe op nu. Bliver lyset rødt, kan det være rigtigt farligt at fortsætte. Ens krop og psyke har brug for ro og hjælp til at komme på rette køl.
I det følgende beskrives nogle af de stress-symptomer, man kan opleve, når man bliver udsat for en (for stor) belasting.
Symptomer på (sund) stress: sypmtomerne er tilstede kortvarigt.
Symptomer på (usund) stress: Symptomerne påvirker ens hverdag negativt.
Symptomer på (langvarig) stress: symptomerne er tilstede det meste af tiden.
Selvom man er så overbelastet, at man har fået en langvarig stressreaktion, så er der håb forude. Det er vigtigt at understrege at stress ikke er en kronisk tilstand eller en sygdom. Får man ændret på sin situation, så man bliver mindre belastet, så bliver ens symptomer også mindre.
Ind imellem hører jeg faktisk klienter, som er kommet ud på den anden side, sige, at de ikke ville have været forløbet foruden. De oplever, at de er blevet klogere på sig selv og de faktorer, der har udløst stress-symptomerne. Det har givet dem en øjenåbner og en mulighed for at få prioriteret det, der er vigtigt i deres liv.
Alligevel ville jeg nu ønske, at vi kunne indrette et samfund, hvor langt færre blev ramt af stress og skulle helt derud for at finde vejen til et bedre liv. Jeg drømmer om et samfund, hvor der ville være plads til at stresse mindre og leve mere.
Knus og god uge
Tenna