Hvordan siger man undskyld: Det kan godt være svært at sige ordentligt undskyld, derfor ser vi i dag på PsykologBloggen nærmere på, hvad du skal være opmærksom på for at give en ordentlig undskyldning uden forbehold.
Det kan godt være svært at give en uforbeholden undskyldning. Det mest almindelige er, at vi har lyst til at forklare os. Det er jo sjældent med vilje, når vi sårer vores nærmeste og gør dem vrede eller kede af det. Tit synes vi også, at den anden bærer en del af skylden og selvom det måske nok er rigtigt, så forhindrer det os også i at sige ordentligt undskyld for den del, som vi selv er ansvarlige for.
Vi undskylder oven på en undskyldning, når vi forklarer vores handlinger, og så går undskyldningen fra at være uforbeholden til at være forbeholden. Den mister så at sige sin værdi.
Nogle gange kommer vi tilmed til at pålægge andre skyld camoufleret, som en undskyldning. Eller vi kommer til at bebrejde den anden vores egen dårlige opførsel.
LÆS OGSÅ: Du har været utro, hvad gør du
Det er indimellem nødvendigt at sige uforbeholdent undskyld. Vi laver alle sammen noget lort og kommer til at såre dem vi holder af. Det er et vilkår i livet. Men vi kan som regel reparere ved et ærligt undskyld. Der går ikke noget af os eller vores værdighed, når et undskyld er velplaceret. Tværtimod.
Sig undskyld – uden men!
LÆS OGSÅ: Tilknytning og Parforhold
1 Comment
[…] LÆS OGSÅ: Hvordan siger man undskyld […]