Hvorfor får man stress?

I denne uges blogindlæg ser jeg nærmere på én af teorierne om, hvorfor vi bliver stresset på vores arbejde. Jeg vil se på nogle af de ting, som ofte er tilstede i de situationer, hvor vi bliver særligt belastet. Det er måske lidt teori-tungt, så tag en kop kaffe og sæt dig godt tilrette, inden du læser videre:-)

Stress kan selvfølgelig skyldes flere forskellige ting, og årsagerne kan tage mange forskellige former. Modellen jeg i dag beskriver, fokuserer udelukkende på de ydre ting i et job, som kan virke belastende og være med til at udløse en stressreaktion (hvis du vil vide mere om de forskellige former for stress, så klik her).

Modellen kaldes Krav/Kontrol-modellen. Den er blandt de første modeller, vi har til at forstå stress, og er udviklet af Robert A. Karasek i slutningen af 1970’erne. Karaseks fokus var på at beskrive, hvordan særlige faktorer i ens arbejdssituation, kan virke særdelse belastende for mennesket generelt set. Sagt på en anden måde, hvordan psykisk arbejdsmiljø og arbejdsrelateret stress er forbundet.

Modellen tager udgangspunkt i to ting i det psykiske arbejdsmiljø, nemlig (graden af) krav og kontrol.

Krav/Kontrol-Modellen:

Hvordan forstås Krav/Kontrol-modellen?

Karasek definerede krav, som de krav der stilles til den ansatte, for at han eller hun kan udføre jobbet. Det er den enkeltes ansvarsområder og arbejdsopgaver. Kontrol betyder her den enkeltes beslutningsfrihed og oplevelse af råderum.

Karasek opdelte krav og kontrol i høj og lav og skabte på den måde fire grupper. De fire grupper kan beskrive fire typiske jobsituationer.

Måske kan du kende din jobsituation i en af de fire? Jeg har i hvert tilfælde tidligere haft jobs med alt for høje krav, uden den matchende kontrol over min arbejdssituation. Havde jeg ikke været så priviligeret, at ende som selvstændig psykolog, ville jeg med stor sandsynlighed været bukket under for stress lige som alt for mange andre danskere.

De fire jobsituationer:

Den Aktive Jobsituation:

Arbejdsituationen i den aktive gruppe er præget af høje krav, og en tilsvarende høj grad af kontrol. Det kan fx være medarbejderen som både har mange krav at leve op til, men samtidigt også oplever en høj grad af kontrol. Den aktive jobsituation er den optimale i forhold til udvikling og motivation. Der er tid nok, man føler sig udfordret, og man har hvad der skal til for at udføre sit arbejde med god samvittighed. Man udsættes for et optimalt pres (det som jeg kaldte sund stress i sidste blogindlæg) og har både beslutningskompetence og råderum til at kunne løse opgaven.

Den Belastende Jobsituation:

Arbejdsituationen i den belastede gruppe er præget af høje krav og lav grad af kontrol. Vi får stress.

Det kan fx være sygeplejersken, der oplever at have høje krav til udførelsen af hendes job-funktion. Hun har travlt, har et stort ansvar, med mange mennesker at pleje, og øgede krav om dokumentation og procedurer. Samtidig oplever hun et begrænset råderum, et stort tidspres og beslutningsfriheden er lav. Den belastede arbejdssituation kan, hvis den står på gennem længere tid, skabe grobund for en langvarig stress-reaktion.

Det kan også være vidensarbejderene som trods special viden og kompetencer føler sig utilstrækkelig, fordi kontrollen med opgaven konstant glider dem af hænde. Opgave er for mange, for udefinerede, for foranderlige eller slet og ret umulige. Der er store krav til problemløsning, men manglende kontrol med processen.

Den Passive Jobsituation:

Arbejdsituationen i den passive gruppe er præget af lave krav og lav grad af kontrol. Det er det rutineprægede job, hvor man har begrænsede opgaver og ansvarområder og heller ikke rigtigt nogen indflydelse eller kontrol på dem.

Den Afslappede Jobsituation:

Arbejdsituationen i den afslappede gruppe er præget af lave krav og høj grad af kontrol. Her finder vi fx den understimulerede arbejder, som ikke udsættes for de optimale krav. Jobbet er egentligt for let. Det er ikke et belastende job, men det opleves heller ikke som udviklende.

Hvorfor bliver stadig flere stressede?

Desværre oplever stadig flere, hvordan høje krav jobsituation og en stadig stigende begrænsning i den oplevede kontrol giver udsalg i stress og mistrivsel. Stadigt flere og flere rammes af langvarige og alvorlige stress-reaktioner. Det er pinefuld for den enkelte og tragisk for det danske samfund. Og samtidigt er det på sin vis forventeligt. Vi kan ikke holde til det, og stress-rektionen bliver således vores krop og sinds modsvar. På en paradoksal måde kan man sige at det er den sunde og forventelige reaktion på et usundt psykisk arbejdsmiljø.

Alt for mange oplever at deres opgaver er for komplekse til, at de kan løses inden for det råderum, de får tildelt. De har et stort ansvar, men oplever ikke at have mulighed for at træffe de beslutninger, der skal til for at løse opgaven ordentligt. De har ikke den fornødne magt eller positionering, de mangler tiden, kompetencerne eller simpelthen en tydelig arbejdsopgave, hvor endemålet ikke hele tiden forandrer sig. Det er nogle af grundende til at stadig flere og flere bliver stressede.

Tidligere ramte det især mennesker med mellemlange uddannelser som fx sygeplejersker, socialrådgivere og folkeskolelærer. Men i dag rammer det bredere i alle dele af befolkningen, og især mange vidensarbejdere og højt rangerede ledere rammes af alvorlig stress.

Det er en farlig tendens og dybt bekymrende. Stress er et samfundsmæssigt problem, som vi i højere grad bør løse på et samfundsmæssigt plan – i fællesskab. At blive ramt af en langvarig-stress reaktion er hamrende ubehageligt og selvom man på individ-plan kan arbejde med at slippe stressen og få nervesystemet i ro, så løser det ikke den uløselige og belastende jobsituation, som de mange oplever med høje krav og lav kontrol. Vi har brug for at få en ligevægt i graden af krav og kontrol. For vores alle sammens skyld. Vi har brug for ligevægt.

Kærlig hilsen

Tenna

Kontakt mig her

Ps. Hvis du har lyst, kan du også følge mig på FaceBook på Psykolog Tenna Malmos, her linker jeg til PsykologBloggen og artikler ugen igennem.

Kan også varmt anbefale dig at læse mere om stress og behandling hos min dygtige kollega Henrik Holm (klik her)

Gode bøger om stress – Hvis du vil læse mere:

Prætorius, Nadia: “Stress – Det Moderne Traume” (Dansk Psykologisk Forlag, 2011)

Willig, Rasmus: “Afvæbnet kritik ” (Hans Rietzels Forlag, 2016)