hvad er stress
Hvad er stress?
9. april 2017
gode råd mod stress
Gode Råd Mod Stress
30. april 2017
Vis alle

Hvorfor får man stress

hvorfor får man stress

Hvorfor får man stress?

I denne uges blogindlæg ser jeg nærmere på én af teorierne om, hvorfor vi bliver stresset på vores arbejde. Jeg vil se på nogle af de ting, som ofte er tilstede i de situationer, hvor vi bliver særligt belastet. Det er måske lidt teori-tungt, men hold ud og tag fx en kop kaffe og sæt dig godt tilrette, inden du læser videre:-)

Stress kan selvfølgelig skyldes flere forskellige ting, og årsagerne kan tage mange forskellige former. Modellen jeg i dag beskriver, fokuserer udelukkende på de ydre ting i et job, som kan virke belastende og være med til at udløse en langvarig stressreaktion (hvis du vil vide mere om de forskellige former for stress, så klik her).

Modellen kaldes Krav/Kontrol-modellen. Den er udviklet af Robert A. Karasek i slutningen af 1970’erne, som en hjælp til forståelse af generelt psykisk arbejdsmiljø og arbejdsrelateret stress. Karaseks fokus var på at beskrive, hvordan særlige faktorer i ens arbejdssituation kan virke særdelse belastende for mennesket generelt set.

Modellen tager udgangspunkt i to ting i det psykiske arbejdsmiljø, nemlig (graden af) krav og kontrol.

Krav/Kontrol-Modellen:

Hvordan forstås Krav/Kontrol-modellen?

Karasek definerede krav, som de krav der stilles til den ansatte, for at han eller hun kan udføre jobbet. Det er den enkeltes ansvarsområder og arbejdsopgaver. Kontrol betyder her den enkeltes beslutningsfrihed og oplevelse af råderum.

Karasek opdelte krav og kontrol i høj og lav og skabte på den måde fire grupper. De fire grupper kan beskrive fire typiske jobsituationer.

Måske kan du kende din jobsituation i en af de fire?

De fire jobsituationer:

Den Aktive Jobsituation:

Arbejdsituationen i den aktive gruppe er præget af høje krav, og en tilsvarende høj grad af kontrol. Det kan fx være lederen som både har mange krav at leve op til, men samtidigt også har en høj grad af kontrol. Den aktive jobsituation er den optimale i forhold til udvikling og motivation. Man udsættes for et optimalt pres (det som jeg kaldte sund stress i sidste blogindlæg) og har både beslutningskompetence og råderum til at kunne løse opgaven.

Den Belastende Jobsituation:

Arbejdsituationen i den belastede gruppe er præget af høje krav og lav grad af kontrol. Det kan fx være sygeplejersken, som på mange afdelinger oplever at have høje krav til udførelsen af hendes job-funktion. Hun har travlt, har et stort ansvar og mange krav om dokumentation og procedurer udefra. Samtidig oplever hun et begrænset råderum og beslutningsfriheden er lav. Den belastede arbejdssituation kan, hvis den står på gennem længere tid, skabe grobund for en langvarig stress-reaktion.

Den Passive Jobsituation:

Arbejdsituationen i den passive gruppe er præget af lave krav og lav grad af kontrol. Det er det rutineprægede job, hvor man har begrænsede opgaver og ansvarområder og heller ikke rigtigt nogen indflydelse eller kontrol på dem.

Den Afslappede Jobsituation:

Arbejdsituationen i den afslappede gruppe er præget af lave krav og høj grad af kontrol. Her finder vi fx den understimulerede arbejder, som ikke udsættes for de optimale krav. Jobbet er egentligt for let. Det er ikke et belastende job, men det opleves heller ikke som udviklende.

Hvorfor bliver stadig flere stressede?

Desværre ser jeg flere og flere som oplever høje krav i deres jobsituation og en stadig stigende begrænsning i den oplevede kontrol. Måske kan det være med til at forklare hvorfor stadig flere rammes af langvarige stress-reaktioner. Det er den sunde og forventelige reaktion på et usundt psykisk arbejdsmiljø.

Alt for mange oplever at deres opgaver er for komplekse til, at de kan løses inden for det råderum, de får tildelt. De har en et stort ansvar, men oplever ikke at have mulighed for at træffe de beslutninger, der skal til for at løse opgaven ordentligt. Flere beskriver en oplevelse af at kontrollen er taget fra dem. I stedet for at opleve selv at have kontrollen, oplever de nu, at andre kontrollerer dem. De føler sig handlingslammede og overvågede. Især ser jeg, at det rammer de offentligt ansatte som fx sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, SOSUer, socialrådgivere, mellemledere og folkeskolelærer. Det rammer mennsker, som står i en uløselig situation, en slags catch 22, hvor det forventes at den enkelte yder sit bedste uden dog at blive vist den tillid, der ligger i også at give den enkelte friheden til selvstændigt at handle på ansvarlig vis.

Det er en farlig tendens, som jeg mener er dybt bekymrende! Stress er et samfundsmæssigt problem, som vi i højere grad bør løse på et samfundsmæssigt plan. At blive ramt af en langvarig-stress reaktion er hamrende ubehageligt og selvom man på individ-plan kan arbejde med at slippe stressen og få nervesystemet i ro, så løser det ikke den uløselige og paradoksale belastende jobsituation, som den enkelte står i med høje krav og lav kontrol. Man kan skifte job, men det hjælper kun, hvis jobsitationen er anderledes det nye sted.

Vi har brug for at få kontrollen tilbage, at blive vist tilliden og igen at opleve beslutningsfrihed og råderum!

Kærlig hilsen

Tenna

Kontakt mig her

Ps. Hvis du har lyst, kan du også følge mig på FaceBook på Psykolog Tenna Malmos, her linker jeg til PsykologBloggen og artikler ugen igennem.

Gode bøger om stress – Hvis du vil læse mere:

Prætorius, Nadia: “Stress – Det Moderne Traume” (Dansk Psykologisk Forlag, 2011)

Willig, Rasmus: “Afvæbnet kritik ” (Hans Rietzels Forlag, 2016)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *