Panikangst – det ultimative tab af kontrol

Social angst - jeg er bange for hvad andre tænker om mig
Social angst – jeg er bange for hvad andre tænker om mig
19. november 2017
Det gode liv
Det gode liv
3. december 2017
Vis alle

Panikangst – det ultimative tab af kontrol

Panikangst - det ultimative tab af kontrol

Panik Angst: Billede af Finn Skouenborg  (http://finnskouenborg.wixsite.com/fotos)

Panikangst – det ultimative tab af kontrol

Panikangst: Kender du det?

Det rammer ud af det blå. Du bliver grebet af angst. Panik. Du bliver totalt overrumplet.

Du får voldsom hjertebanken, smerter for brystet, svedeture, ryster, bliver svimmel eller har det som om, at du mister grebet om virkeligheden. Måske bliver du stakåndet, får kvælningsfornemmelser eller kvalme. Det er det ultimative tab af kontrol.

Du bliver bange for, om der er noget fysisk i vejen med dig. Måske bliver du ligefrem bange for, om du skal dø under et af dine anfald. Fx et hjertestop. Eller du bliver bange for, om du er ved at miste forstanden og blive skør.

Du bliver bange for at få flere anfald i fremtiden. Bange for igen at miste kontrollen. Angst for angsten.

 

Panikangst

Panikangst defineres som flere intense og alvorlige anfald af panik. Panikanfaldende er afgrænsede og typisk af minutters varighed, mens trætheden efter et anfald, kan varer i op mod et døgn.

Der er som udgangspunkt ikke en specifik situation eller en objektiv fare, der udløser anfaldene. Ligesom det ikke er p.g.a. fysisk belastning, sygdom eller anden psykisk lidelse.

Panikanfald kommer så at sige indefra, der er en aktivering af kroppens nervesystem, som sender besked ud i kroppen om at der er fare på færde, selvom der ingen objektiv fare er.  Som en slags falsk alarm.

Panikangst rammer lidt flere kvinder end mænd og begynder typisk i alderen 25-44 år. Men alle kan blive ramt. Panikangst skelner ikke mellem uddannelsesniveau eller race. Det er ikke farligt, men enormt ubehageligt.

Panikangst rammer både ens tanker, følelser, krop og handlinger. Her er nogle eksempler på det komplekse system, som panikangsten udgør.

Tanker

  • Du er urolig for at miste selv-kontrollen
  • Du spekulerer på, hvornår du får et anfald næste gang
  • Du frygter, at du er ved at blive skør
  • Du er bange for at dø, eller være alvorligt syg
  • Du bebrejder dig selv, eller er overdreven selvkritisk

Følelser

  • Uro, nervøsitet
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Dødsangst
  • Du er ked af det eller vred på dig selv
  • Håbløshed, magtesløshed

Kropslige fornemmelser

  • Hjertebanken
  • Svedeture eller kuldegys
  • Mundtørhed
  • Åndedrætsbesvær
  • Kvælingsfornemmelse
  • Smerter eller trykken for brystet
  • Kvalme eller maveuro
  • Svimmelhed
  • En stikkende, brændende, kløende eller sovende fornemmelse
  • En fornemmelse af komplet slaphed eller dødhed i kroppen

Handlinger

  • Forventningsangst og undgåelse af de situationer, der før har udløst et anfald
  • Du isolerer dig af frygt for, at du får et anfald, når du er ude blandt andre

 

Øvelse: Træk vejret, orienter dig

Det aller vigtigste, du kan gøre, for at hjælpe dig selv, når du har et panikanfald, er at trække vejret roligt og minde dig selv om, at: “selvom min krop er bange, så er jeg i sikkerhed”. Jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort, men prøv alligevel om du kan berolige dig selv.

Jeg har tidligere på PsykologBloggen givet er konkret værktøj, som du kan bruge, hvis du har svært ved at trække vejret roligt under et panikanfald. Du kan læse eller genlæse om at trække vejret i firkanter her. Alternativt kan du prøve at trække vejret roligt ind i 5 sek. og puste ud i 5 sek. i ca. et minut eller to. Nogen har også gavn af at holde vejret i 10-15 sek og trække det roligt bagefter.

Ud over at forsøge at få ro over dit åndedræt, kan det være hjælpsomt at få dit nervesystem til at forstå, at selvom du har et angstanfald, så er du i sikkerhed. En måde at gøre det på kan være ved at lægge mærke til det, der er omkring dig. Se dig rundt, hvad får du øje på? Hvilke farver eller former ser du? Og lyt til der, hvor du er. Hvad hører du? Måske hører du sagte mortorstøj eller et ud der tikker? Måske er der også dufte, der hvor du er. Hjælp din krop med at forstå, hvor du er, og at du er i sikkerhed.

NB. Det kan være en god ide at afprøve øvelserne på et tidspunkt, hvor du ikke har et panikanfald, og gøre dem nogle gange, så du kan huske dem under et anfald. Og vid i øvrigt at ingen øvelser virker for alle, så hvis din angst stiger, når du laver øvelserne, skal du stoppe. Så er det ikke de rigtige øvelser for dig.

 

Få hjælp

Din egen læge kan hjælpe dig med at vurdere, om det du oplever, er panikangst. Hvis du lider af panikangst, er der hjælp at få. Du behøver ikke leve med anfaldende. Måske er du tilmed berettiget til en henvisning til psykologbehandling gennem den offentlige sygesikring, og en del eller hele din behandling kan blive betalt.

Har du brug for at finde en psykolog i nærheden af dig, kan du se mere på psykologeridanmark.dk. Du er naturligvis også altid velkommen til at skrive til mig, måske kender jeg en god psykolog i nærheden af dig.

Kh Tenna

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *