Sådan får du glæde og livslyst (tilbage)
Du kan få det godt igen. Også selvom du har haft det skidt længe. Du kan blive glad. I terapien kommer vi to til sammen til at se nærmere på, hvad der udløser og vedligeholder de triste følelser hos netop dig. Vi ser på hvilke følelser, der ligger neden under tungsindet, og hjælper dig med at håndtere dem. Så du kan få det godt.
Derfor bliver vi deprimeret
Desværre er der mange af os som rammes af depression på et tidspunkt i livet. Vi oplever at miste meningen, håbet og drømmen for en tid. Vi lever i en stressende tid med et massivt krav om konstant bevægelse og et enormt pres på vores psyke. Det er det massive pres i samtiden, ofte i kombination med konkrete livsomstændigheder (gode som dårlige), der i samspil med vores indre tillærte coping-strategier, skaber grobunden for depressionen. Det kan fx være jobskifte, fyring, corona-krisen, en fødsel at blive gift eller skilt. Men depressionen kan også komme snigende uden at vi helt kan sætte en finger på, hvad der har udløst den.
Når vi er deprimerede bliver vi handlingslammet og magtesløse. Låste. Vi vender det indad, bliver selvbebrejdende og usikre - ulykkelige. Det pres der måske nok er startet udefra, bliver også til et pres indefra. Vi tænker, at vi bør tage os samme - at det er vores egen skyld. At vi ikke gode nok. Depressionen omslutter os.
Men der er en anden vej.
Advarselstegn på depression
Når vi er deprimerede, bliver vores vidunderlige ene liv druknet i afmagt og håbløshed - i sorte tanker og fornemmelsen af en indre mørk afgrund. Nedenfor er eksempler på hvordan det kan opleves:
- Livet føles meningsløst eller håbløst. Det er tomt og trist. Du er ulykkelig og det er svært at tro på at det nogensinde kan blive bedre.
- Du har tankemylder, ruminerer, kan ikke stoppe motorvejen af negative tanker.
- Du bebrejder dig selv, vurderer og evaluerer alt du gør, og har hele tiden dårlig samvittighed.
- Du er handlingslammet eller tungsindig. Har fx svært ved at komme op om morgenen. Mister appetitten eller spiser usundt. Du orker ikke at tage dig af dig selv. Synes måske ikke, at du har fortjent det.
- Glæden føles langt væk eller helt udenfor rækkevidde.
- Du har dårlig kontakt til dig selv og dine følelser, bliver gal uden nogen egentlig grund, græder ofte i håbløshed, eller har svært ved overhovedet at mærke dine følelser.
Særligt for fødsels-depression
For fødsels-depressioner gælder de samme symptomer som ovenfor, men ens tanker, følelser og adfærd er forbundet til forældreskabet. Her er et par eksempler på hvordan det kan opleves at have en fødselsdepression.
- Du kan have enerverende negative tanker om sig selv som mor eller far eller tænke negative tanker om barnet. Måske synes du ikke det ser ud som du forestillede dig eller lugter godt.
- Du har konstant dårlig samvittighed overfor dit barn, og tænker at du er en dårlig mor eller far for det, at du burde gøre noget andet end det du gør. eller noget mere.
- Du kan have mange katestrofetanker om, hvad der kan ske med barnet eller dig selv. Se ulykker for dit indre blik af hvordan barnet eller du selv kommer til skade.
- Du kan være overvældet af følelser af skyld og skam ifht barnet og omverden, og oplever dig konstant utilstrækkelig. Især i den nære kontakt.
- Du er stresset og ængsteligt i kroppen - er på vagt - har svært ved at sove - oplever tankemylder - er følelsesmæssig labil: græder mere eller bliver vred hurtigt.
Det er hårdt for alle at blive forældre, men rammer fødsels-depressionen, kan det føles som om vi fratages glæden, og det lykkelige ved den første tid med et lille barn.
Læs mere på PsykologBloggen
Depression har jævnligt været et tema på PsykologBloggen. Læs med her, få flere tanker om psykologi og det at være menneske og få gode råd til at komme videre.