Du kan få det godt. Du kan slippe spiseforstyrrelsen. Jeg ved det, for jeg ser det ske. Jeg ser hvordan mennesker, nogen gange med mange års sygdom bag sig, kommer sig. Jeg ser hvordan mennesker, der før var bundet af spiseforstyrrelsen, kontrollerede og angstfyldte, bliver mere rolige og gladere. Mere frie. Hvordan de bliver mere og mere sig selv. Hvis sygdomme har været der længe, kan det tage lang tid, men det er muligt.
Det er det største at være vidne til. Det er netop derfor, at jeg er privat praktiserende og ikke længere i spiseforstyrrelsesbehandlingen i psykiatrien. Fordi jeg brænder for at hjælpe mennesker hele vejen hjem i sig selv.
Sådan bliver du rask
Helt konkret kommer vi to til at tale om, hvordan din spiseforstyrrelse ser ud og hvilken funktion den har. Vi ser på hvilke følelser, der ligger neden under din spiseforstyrrelse, og hjælper dig med at håndtere dem. Sammen kan vi vende selvkritik og selvhad til selvomsorg og selvværd.
Behandlingen af en spiseforstyrrelse tager tid. Men det er det værd! Du vil lære dig selv at kende. Så du kan stå stærkt og kærligt, på din side. Med alle dine fejl og din menneskelighed.
Derfor bliver vi syge
I disse år er der et øget fokus på vurderinger, præstationer og perfektion. Det er en samfundstendens, som skaber ringe i vandet ind i vores familiestrukturer og igen ind i vores psyke. Vi bliver konstant målt og vejet på både det ydre og indre plan. Vi lærer at rette ind, lukker vores følelser i og performe. Vi får fortalt, at vi har alle muligheder, og at det er op til os selv at 'skabe det godt liv' eller 'bliver lykkelige'. Det kan være svært, endda umuligt, at få plads til os som hele mennesker fyldt med fejl og usikkerheder i den stræben mod præstation og perfektion, som ligger i vores samtid. Vi får ikke lov at være de hele mennesker vi er, fyldt med blandende og modsatrettede følelser.I stedet lærer vi at tilpasse os. En spiseforstyrrelse er netop sådan en løsning. Vi bliver selv restriktive, kontrollerede og perfektionistiske. Vi får dårligt selvværd, bliver stressede, angste og ulykkelige. Spiseforstyrrelsen bliver en måde at håndtere livets udfordringer på. En måde at håndtere følelser på. Men der er en anden vej.
5 advarselstegn på anoreksi
1. Du taber dig og er meget tynd (15% eller under normalvægt)
2. Du undgår mad der feder
3. Du synes du er for tyk, selvom andre siger, at du er tynd
4. Du har ikke lyst til sex. Som kvinde har du ikke menstruation og som mand manglende rejsning
5. Du har ikke Bulimi
Hvis du har anoreksi, kender du til det hele på listen ovenfor. Du er tynd, og du holder aktivt din vægt nede. Fx følger du strenge diæter, kaster op eller er overdreven fysisk aktiv. Du er virkelig bange for at blive tyk, og du har oplevelsen af at være det, ligegyldigt hvad andre siger. Din anoreksi føles som en måde at have kontrol på.
Det kan også være, at du kun kender til nogle af advarselstegnene, men ikke dem alle. Sådan er det, hvis du har atypisk anoreksi. De atypiske spiseforstyrrelser er de mest almindelige. En atypisk anoreksi ligner anoreksi, men et eller flere af kernesymptomerne mangler. Fx har du stadig menstruation, eller du er ikke bange for at blive tyk, trods et massivt vægttab.
4 advarselstegn på at du har bulimi
1. Du spiser ukontrolleret flere gange om ugen, og det har været sådan i mindst tre mdr.
2. Du har overdrevet lyst til at spise (craving)
3. Du prøver at undgå at tage på ved fx: opkastning, afføringsmidler, fasten, afmagringspiller
4. Du synes du er for tyk og er bange for fedende mad
Har du bulimi, kender du alle advarselstegnene på listen ovenover. Du spiser ukontrolleret, kaster op, bruger afføringspiller eller undgår på anden vis at tage på. Du er virkelig bange for at blive tyk og er overdrevent fokuseret på din vægt og dit udseende. De gentagende opkastninger medfører ofte fysiske komplikationer.
Atypisk bulimi ligner bulimi, men svarer ikke til det fulde billede. Du kan have manglende kontrol med din spisning og overdrevent brug af afføringsmidler, men fx ikke være bange for at tage på.Andre spiseforstyrrelser
Der kommer hele tiden nye former for spiseforstyrrelser til. Fælles for dem er, at de rammer os på både vores tænkning, følelser, krop og handlinger. Mange af dem handler om kontrol - eller tab af kontrol. Blandt de nok mest almindelige er ortoreksi, megareksi og BED (Binge Eating Disorder). Endnu er ingen af disse lidelser anerkendt som selvstændige diagnoser i vores diagnostiske klassifikationssystem ICD-10. Er du interesseret i at læse mere om de nyere former for spiseforstyrrelse, kan du klikke her.Læs mere på PsykologBloggen
Behandling af spiseforstyrrelser er et af mine specialer, og derfor jævnligt et tema på PsykologBloggen. Læs mere om bl.a. behandling, råd til pårørende, skader på krop og sind, og hvad du selv kan gøre i kampen mod spiseforstyrrelsen på PsykologBloggen/spiseforstyrrelser.