Mistanke om en spiseforstyrrelse – Sådan tager du den svære samtale: Jeg har samlet en række gode råd til, hvordan du kan tage den første indledende og tit svære samtale med en du holder af, som ser ud til at lide af en spiseforstyrrelse. Læs med og lad dig inspirere.

Mistanke om en spiseforstyrrelse – Sådan tager du den svære samtale

Hvis du er bekymret for, om en du holder af har en spiseforstyrrelse, er det vigtigt, at du tager din bekymring alvorligt. Det kan være afgørende og særdeles hjælpsomt, at du udtrykker din bekymring til den, du er bekymret for. Vis ham eller hende, at du ser at det er svært lige nu, og at du gerne vil være en støtte og hjælpe personen.

LÆS OGSÅ: Hvad er anoreksi og bulimi – Bliv klogere på diagnoserne

Den svære samtale – Gode råd til forældre og andre pårørende

Hvordan du tager samtalen med en du holder af, kan have stor betydning for hvordan det du siger bliver modtaget, og for hvor hjælpsom du er. Derfor har jeg samlet en stak do’s og don’ts i dagens blogindlæg om “Mistanke om en spiseforstyrrelse – Sådan tager du den svære samtale”.

Skab gode rammer

Ta’ samtalen et sted med fred og ro. Hav god tid, så I ikke er nødt til at stoppe midt i den vigtige snak, fordi en af jer skal noget andet. Undgå forstyrrelser, sæt evt mobilen på lydløs og hav hele dit fokus på samtalen.

Vær rolig og undgå at bebrejde

Tag ikke samtalen, når du er oprevet, men vent til du er rolig. Når vi er oprevede, kommer vi hurtigt til at bebrejde og bide fra os. Vi får sagt ting, på måder som kan være ødelæggende, selvom vi egentligt mener det godt. I værste fald kan det betyde at du ikke får personen i tale, men bliver lukket ude.

Sig tingene direkte – vær ærlig om din bekymring

Undgå vaghed og at snakke rundt om grøden, men vær ærlig. Sig det som det er. Læg vægt på det konkrete. Det du har observeret.

Sig, at du kan se at personens vægt, forhold til mad eller motionen, har ændret sig. Men dvæl ikke ved det umiddelbare og ydre. Dvæl ikke ved spiseforstyrrelsen. Fokuser i stedet på de andre forandringer, som du har lagt mærke til.

Måske virker personen trist, ulykkelig, stresset, vred eller afvisende. Eller måske ser du, at personen ikke længere har lyst til noget mere og trækker sig fra det sociale. Den måde du formulerer dig, kan have stor betydning for samtalens udfald.

Undgå fx at komme med udtalelser som: “Du spiser alt for lidt og er alt for tynd, og jeg har en mistanke om, at du har en spiseforstyrrelse.” Det kan virke anklagende og bebrejdende.

I stedet kan du fx sige: “Jeg har lagt mærke til, at du ikke griner så meget som du plejer, og at du går meget for dig selv. Det bekymrer mig, og jeg spekulerer på, hvordan du mon har det?”

Tag ikke afvisninger personligt

Vær forberedt på at blive afvist. Tag det ikke personligt. Mange der har en spiseforstyrrelse, oplever ikke nødvendigvis deres sygdom som noget negativt. Tværtimod kan en spiseforstyrrelse opleves som en måde at skabe kontrol på eller mestre vanskelige følelser. Måske opleves spiseforstyrrelsen ikke som noget destruktiv eller skadeligt af den ramte. Og der er i virkeligheden meget lidt man som pårørende, kan gøre for at fremskynde den erkendelse.

Vid, at du de første gange sikkert vil blive afvist. Det er normalt. Du kan fx sige at: “Jeg forstår godt det her er vaskeligt, det kan også være at jeg tager fejl. Men du skal vide at jeg er her, hvis du vil tale om det, som tynger dig.”

Opfordr personen til at søge hjælp

Skab håb. Fortæl personen at han eller hun ikke behøver at have det skidt. At der er god hjælp at få.

Spørg om du skal hjælpe ham eller hende med at få en tid ved lægen, eller om du skal bestille tid hos en psykolog med speciale i spiseforstyrrelser. Du kan også henvise ham eller hende til Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS), hvor der er masser at god information og hjælp at få.

LÆS OGSÅ: Sådan foregår behandlingen af en spiseforstyrrelse

KH

Tenna

Kontakt mig her