Følg Psykolog Tenna Malmos hver uge på PsykologBloggen, hvor hun blogger om psykologi og det at være menneske. I disse uger er der fokus på kærlighed.

Størst af alt er kærlighed

I denne uges blogindlæg har jeg sat mig selv på en svær opgave – måske i virkeligheden umulig. Alligevel vil jeg gøre forsøget.

Jeg vil forsøge at indfange hvad kærlighed er.

For mig ligger svaret ikke i faktuelle teorier om hjerne-processer og signalstoffer. Kærligheden ligger ikke i tilknytningsteorien, som jeg skriver om i næste uge. Selvom teorien måske nok kan hjælpe os tættere på kærligheden. Måske ligger svaret på hvad kærlighed er, ikke engang i psykologien.

Faktisk har jeg svært ved at finde den i videnskabens verden i det hele taget. Kærlighed er mere og andet end fakta.

Jeg tror, at vi finder kærligheden meget længere ind i eksistensen. Inde i kernen af det at være menneske. Derinde hvor drømme bliver skabt, hvor ideer fødes og hvor livets mening bliver til. Derinde tror jeg, at kærligheden bor.

Kærligheden handler for mig om forbundethed – om forholdet til andre. Allermest finder jeg kærligheden i øjnene på dem jeg elsker. Jeg finder den som en genklang indeni. Eller den finder mig.

For mig er kærlighed en følelse.

Det er en oplevelse.

Det er krop, og det er sanser.

Kærligheden er mit håndtag til verden. Og for mig, er det meningen med det hele.

Jeg tror, at det er sådan med kærligheden, at bredden bliver større, jo dybere vi graver. Og at følelserne sætter os fri. At følelserne er vores kompas i en foranderlig verden.

Kærlighed handler ikke om perfektionisme, men om at elske det uperfekte, om at elske det der er. Om at være værdig til kærlighed og til at høre til – præcis som vi er. Med alt hvad vi er.

Når kærlighed gør ondt

Men kærligheden kan også være noget af det hårdeste, vi mennesker kæmper med. Både når den finder os, og når den ikke gør.

Det er uendeligt smerteligt, når kærligheden finder os, men ikke kan forløses sammen med den, den er rette mod. Der tages kærligheden fra os igen, lige så hurtigt, som den kom. Hvis dem vi elsker, ikke elsker os, eller hvis dem vi elsker dør.

Og det er smerteligt ensom, når vi står alene uden nogen at elske. Når døren ind til kærligheden synes forseglet indefra.

Den smerte som opstå når kærlighed, mod ens vilje, ikke får lov at udfolde sig, gør ondt helt ind i sjælen og sætter de dybeste spor.

Uforløst kærlighed er som kræft. Det æder os op indefra og gør os ulykkelige. Får os til at miste fornemmelsen af mening. Miste fornemmelsen af forbundethed til verden. Miste os selv.

Når kærlighed heler

Men kærligheden heler også.

Selvom den opstår i forhold til andre, så bor den i os, hver især, og vi er frie til at give den videre. Jeg har endnu til gode at opleve en kraft, der som kærligheden, kan hele selv de ældste og dybeste psykiske sår.

Og kærligheden starter i os selv – til os selv. I troen på at vi er gode nok, lige præcis som vi er. At vi er værd at elske, for alt hvad vi er. Vi er både lort og lagkage. Og det er godt nok.

Kærligheden er fortid og fremtid – forenet i nutiden. Kærligheden er større end troen og håbet. Større end det alt sammen – til sammen.

Kærligheden sætter os fri og livet er et eventyr af muligheder!

Kærlig hilsen

Tenna

Du kan læse mere om kærlighed i blogindlægget

Parforhold og tilknytning, som kommer i næste uge på PsykologBloggen. Eller om kærligheden til livet i indlægget om det gode liv: stress mindre, lev mere.

 

Eller dyk ned i nogle af de andre temaer om psykologi og det at være menneske. Læs fx om hvad selvværd er for noget og bliv klogere på, hvordan du kan booste dit eget ved at klikke her.