Utroskab ryster vores fundament. Hvad enten vi er den der er utro, eller den der er tro mod den anden. Vi har brug for igen at finde fodfæste. Og vi spørger os selv, hvorfor det skete.
Jeg møder ofte mennesker, som kommer fordi de selv, eller deres partner, har været utro. Utroskab ryster os. Det sår tvivl i os. Vi spekulerer over, hvorfor det skete og hvordan vi skal forholde os til det – både følelsemæssigt og helt konkret – i vores handlinger.
Og der er selvsagt ikke noget enkelt svar på det. Forklaringsgrundende kan variere i det uendelig, ligesom det vi har brug for at gøre bagefter kan. Det kan være vældigt givtigt og personlighedsforandrende at gå på opdagelse i, og blive klogere på, ens egne følelser, bevæggrunde og specifikke historie. Vi har alle vores egen grund til, at vi gør, som vi gør.
Når det er sagt, så er vi mennesker også mere ens, end vi er forskellige, og det er muligt at give et groft oprids over det gennerelle billede af, hvorfor vi er utro.
Utroskab ser desværre ud til at være forholdsvis almindeligt forekommende på tværs af landegrænser, socioøkonomiske vilkår og køn.
Men hvad er det, der motiverer mennesker til utroskab? Det satte to amerikanske psykologer sig for at gøre os klogere på tilbage i 2006. De fandt 120 yngre kærester og ægtefolk, der alle havde været deres partner utro en eller flere gange, og spurgte dem om, hvad der havde været grunden til utroskabet. Selvom svarene varierede og nogle havde flere motiver, så lykkedes det alligevel forskerne at koge svarene ned til fire årsager eller motiver for utroskab.
Har du også været utro? Genkender du dig selv i det ovenstående? Det kan være en følelsesmæssig rodebutik, når man er utro. Fyldt med blandende følelser og tvivl. Hvad er mon din grund? Og hvordan har du det med det? Er det første gang, eller har du gjort det før? Hvor stiller det dig nu?
Eller er det din partner, som er utro? Hvorfor tror du han eller hun gør det? Hvilke følelser vækker det hos dig? Kan du tilgive det? Vil du? Og hvordan påvirker det jeres forhold nu og fremover?
Det er almindelig, at blive overvældet i kølvandet på utroskab. Det er så mange spørgsmål vi stiller os selv og hinanden. Vores fundament er blevet rystet. Hvad enten vi er den der er utro, eller den der er tro mod den anden. Vi har brug for igen at finde fodfæste. Vi har brug for at finde ud af, hvad vi vil.
I næste uge skriver jeg lidt om, hvad forskningen peger på at der typisk sker, når utroskab kommer frem i lyset, og hvilken betydningen det har om partneren selv opdager utroskabet, eller får det fortalt.
KH Tenna
I disse uger har jeg fokus på temaet kærlighed. Læs mit blogindlæg om at sige undskyld, uden men eller bliv klogere på, hvorfor vi vælger og bliver sammen med den partner vi gør i indlægget Tilknytning og parforhold. Har du brug for opløftning, vil du måske synes om indlægget Størst af alt er kærlighed Eller dyk ned i nogle af de andre temaer om psykologi og det at være menneske. Læs fx temaet om Selvværd
1 Comment
[…] LÆS OGSÅ: Utroskab – Hvorfor sker det […]